Erhvervsøkonomi C

Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, som sigter mod de erhvervsrelaterede videregående uddannelser. Faget omfatter viden om strategi, økonomi, organisation og afsætning.

 

Faget giver viden om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund.

 

Fagets emner er:

 

  • Virksomheden og dens omverden
  • Brancheanalyse, herunder markeds- og konkurrenceforhold
  • Virksomhedens idé, mål og strategi
  • Virksomhedens forretningsplan
  • Organisationsstrukturer og ledelse
  • Virksomhedens parametermix
  • Økonomistyring, herunder regnskabsforståelse og budgettering.

 

Faget giver dig øvelse i at forholde dig reflekterende til virksomhedens etablering og udvikling, dens værdiskabelse samt dens grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder.

 

Desuden vil du gennem undervisningen lære at forholde dig reflekterende til virksomheden i forhold til samfundets udvikling.

 

Endelig lærer du at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst.

 

Du afslutter forløbet med et projekt, som er et krav for at kunne gå til eksamen, da det er dit eksamensgrundlag.

 

Eksamen

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen.