HF Esport: Uddannelse til gamere

VUC Storstrøm tilbyder en fleksibel HF tilpasset gamerens personlige trænings- og turneringskalender.

Et nyt tiltag hjælper dig som elitesportsudøver indenfor esport eller semi-professionel gamer med at få en ungdomsuddannelse. Uddannelsen bygger på HF-enkeltfag via fjernundervisning, og vil blive tilpasset din personlige trænings- og turneringsplan.

 

Vi har i en årrække hjulpet elitesportsudøvere inden for fodbold og ishockey med at opnå en ungdomsuddannelse, så vi har meget erfaring med tilpasning i forhold til turneringsplaner.

 

Den høje grad af fleksibilitet og tilpasning betyder, at det er muligt for os at rumme både elite-, semielite- og professionelle spillere.

Hvilke fag kan man tage på HF Esport?

Følgende fag kan tages på HF Esport:

 

Biologi C ½ år 

Biologi C-B ½ år 

 

Dansk C ½ år 

Dansk 0-A 1 år 

 

Drama C ½ år 

 

Engelsk C ½ år 

Engelsk 0-B 1 år

Engelsk B-A 1 år (kun opstart i aug)

 

Fysik 0-B 1 år* (kun opstart i aug)

 

Geografi C ½ år 

 

Historie 0-B ½ år (kun opstart i aug)

Historie 0-B 1 år

 

Kemi C ½ år 

Kemi C-B ½ år

Matematik C ½ år 

Matematik C-B ½ år

Matematik B-A ½ år

 

Mediefag C ½ år 

 

Naturgeografi C-B 

Psykologi C ½ år 

Psykologi C-B ½ år

 

Religion C ½ år 

Religion C-B ½ år 

 

Samfundsfag C ½ år 

Samfundsfag C-B ½ år 

 

*Du skal som minimum sideløbende med fysik B deltage i matematik B, hvis du ikke har dette niveau.

 

 

Hvis du vælger Dansk A, Engelsk B eller Samfundsfag C kommer du til at gå på et hold, som kun har esportspillere.

 

I andre fag vil du kunne være med i en studiegruppe med andre esportspillere, hvis der er spillere på holdet.

 

 

Tal med en studievejleder, så tilpasser vi din uddannelse ud fra dine ønsker - og din trænings- og turneringsplan.

Kontakt

FAKTA

👉Undervisningen foregår via Fjernundervisning, så gamere fra hele landet vil kunne deltage.
Der vil i få fag være obligatoriske workshopdage, hvor kursisterne vil være nødsaget til at møde op på en af vores 6 afdelinger. Disse dage tilpasses – ligesom resten af uddannelsen – trænings- og turneringsplaner.

👉Det er muligt at få merit, hvis man har taget gymnasiale fag tidligere.

👉HF-enkeltfag koster KR 550,- pr. fag. Ved fuldførelse af en komplet HF-eksamen vil deltagerbetalingen blive tilbagebetalt.

👉Man kan starte på uddannelsen 1 år efter endt 9. eller 10. klasse.

 

 

Spørgsmål og tilmelding
Hør mere om dine muligheder for at tage HF Esport.
Spørg Bo på 📞 24 37 96 50

Esport kræver meget af spillerne – ligesom andre elitesportsgrene gør

I esport forekommer der hyppigt ændringer i planer for turneringer og træningsdage, hvilket sætter store krav til en uddannelses fleksibilitet. Det, at vi kan skræddersy løsninger til esportskursister, vil forhåbentligt kunne være med til at stille de unge talenter i centrum, så de får en god oplevelse uddannelsen igennem.

Der er et uddannelsesmæssigt hul, som vi ønsker at udfylde. Vi vil gerne støtte op om, at elite-esportsudøvere – på lige vilkår med andre elitesportsudøvere – kan tage en ungdomsuddannelse. Der kræves meget af spillerne, og det kan være umådeligt svært at tage en uddannelse ved siden af sporten. Det vil – og kan – vi imødekomme på VUC Storstrøm.
Rasmus Kjær Kristiansen, Chef for Uddannelse, Erhverv & Udvikling

Et forstående miljø

VUC Storstrøm er en esport-skole og tilbyder også et Esport-tilvalg til deres almindelige HF- og AVU-kursister. Vores udviklingskonsulenter, vejledere og mange af lærerne har fået undervisning i esport henover de sidste år, så de forstår, hvad det kræver og ikke mindst, hvilke kompetencer esporten fremelsker, som vi kan bygge videre på i undervisningen.

Spørgsmål
Ring til Bo på 📞 24 37 96 50

Vælg ESPORT som tilvalg

Vil du være med til at arrangere esport-events?

Vil du med på studieture til andre europæiske esport-miljøer?

Et tilbud til alle HF- og AVU-kursister