2-årig HF
Den 2-årige HF er for dig, som gerne vil have en gymnasial uddannelse - færdiggjort på kun 2 år
En 2-årig HF kan kvalificere dig til både korte og mellemlange videregående uddannelser - og med et supplerende overbygningsforløb (SOF) kan du også søge optagelse på universitetsuddannelser.
Tilmelding sker via optagelse.dk inden 1. marts kl. 12:00.

På den 2-årige HF tager du en HF-eksamen på to år.
Du går i en stamklasse med et fast tilknyttet lærerteam og en vejleder.
På VUC Storstrøm kan du læse en 2-årig HF i Faxe, Nykøbing F. og Næstved.
Uddannelsen er gratis og SU-berettiget.

Fag du skal læse
På 2-årig HF er følgende fag obligatoriske:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C
- Naturvidenskabelig faggruppe: Biologi C, Geografi C, Kemi C
- Kultur- og samfundsfaglig faggruppe: Historie B, Samfundsfag C, Religion C
- Idræt C eller et kreativt fag på C-niveau
Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.
Fag du skal vælge
På HF 2. år læser du et valgfag og en fagpakke, du selv har valgt. Valgfag og fagpakke toner din HF i en relevant uddannelsesretning.
Du vælger din fagpakke og dit valgfag i starten af 2. semester.


