Besøg af internationale partnere - GATE:VET

NYHED
5-10-2021

Torsdag og fredag den 23. og 24. september i sidste uge havde vi fornøjelsen af at byde vores internationale partnere fra Tyskland og England i GATE:VET projektet (Using Gamification in Teaching at VET Schools) velkommen på VUC Storstrøm


Vi var samlet til et udbytterigt, fysisk to dages projektmøde i Nykøbing F., hvor vi fik planlagt de sidste trin i projektet, inden dets afslutning ultimo oktober 2021.

 

Partnerne fik af Rasmus Kjær Kristiansen en guidet og informativ rundtur i vores bygninger og blev af Søren Jensen og undertegnede introduceret til vores hybride skole med besøg i Læringscentret. Her blev udstyret, herunder også VR-spillet Keep Talking and Nobody Explodes, afprøvet til stor begejstring for alle.

 

Vores franske partnere deltog begge dage virtuelt via Teams med stor succes, da de ikke havde mulighed for fysisk fremmøde. Med et skønt indtryk af Nykøbing, en uforglemmelig indlogering på byens husbåde, indvielse til ”smørrebrød” samt besøg på Krenkerup Bryggeri, kunne vi efter to vellykkede dage, med et konstruktivt samarbejde og fyldt med gode oplevelser, sige ”Auf Wiedersehen” og ”Goodbye” til vores samarbejdspartnere fra henholdsvis Dresden og Coventry.