Studiesekretær (barselsvikariat)

Kan du lide at have kontakt med mange forskellige mennesker? Har du erfaring med administrative opgaver, og er du struktureret og kvalitetsbevidst? Så er du måske den, vi søger.

 

Til VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing F. søger vi en studiesekretær på fuld tid til et barselsvikariat, der løber frem til 30. november 2022 og med mulighed for forlængelse.

 

Om jobbet

Studieadministrationen er skolens ansigt udadtil og bruges flittigt af både studerende, undervisere, vejledere og ledelsen. Du skal derfor være imødekommende, kunne træffe beslutninger og trives i en travl og foranderlig hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du skal kunne holde mange bolde i luften på én gang - også når der er livligt på kontoret, og når du bliver afbrudt i dit arbejde.

 

På afdelingen er I to studiesekretærer og en kontorelev, der har tæt samarbejde både med den lokale pædagogiske medarbejder, men også med kollegaer med tilsvarende opgaver på de øvrige afdelinger.

 

Dine typiske opgaver bliver:

  • Telefonbetjening
  • Betjening af studerende
  • Administration vedr. ordblindeundervisning, forberedende voksenuddannelse (FVU), almen voksenuddannelse (avu – 9. og 10. klasse for voksne) og højere forberedelseseksamen (hf) herunder f.eks.
     
    • Oprettelse af hold
    • Tastning af skemaer
    • Eksamensadministration
    • Udarbejdelse af beviser
    • PC-administration

 

Vi ser gerne, at du:

  • har en kontoruddannelse
  • har erfaring fra en uddannelsesinstitution
  • har erfaring med LUDUS eller andet administrativt studiesystem
  • tager ansvar for dine opgaver, er fleksibel og initiativrig
  • har overblik og kan holde fokus også i pressede situationer
  • udstråler udadvendthed og er servicemindet
  • har lyst til at lære nyt og er åben for forandringer.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 23. september 2021.

 

Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. september 2021.

 

Stillingen ønskes besat pr 1. november 2021 og gerne før.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af studieadministrationen Dorte Krog Larsen på telefon 2490 9087 eller mail dkl@vucstor.dk

 

Løn

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Om os
VUC Storstrøm har i alt cirka 200 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Nykøbing F., Næstved, Faxe, Vordingborg, Nakskov og Maribo. Vi tilbyder kompetencegivende undervisning på alment og gymnasialt niveau for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.

 

 VUC Storstrøm tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, hf-enkeltfag, 2-årig hf og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.